
Faciliteter
Tre legepladser, grønne områder og gode muligheder for at bevæge sig, fordybe sig og gå på opdagelse.
Børnehuset Jennumparken ligger i Nordbyen i Randers tæt på grønne områder, spændende legepladser og flere af områdets tilbud. Vi bruger området aktivt i hverdagen, når vi besøger blandt andet Nordre Fælled, Bygger'n, Myretuen og Langvang Idrætscenter.
Legepladser og udeliv
Vi har tre legepladser med forskellige muligheder for leg og udvikling. Her er blandt andet fodboldbane, natur- og trafiklegeplads, sandkasser, gynger og god plads til at cykle, gemme sig og fordybe sig. Der er også grønne områder og frugttræer.
Vi har cykler, klapvogne og bus til rådighed, så vi kan komme ud i lokalområdet.
Rum til leg og fordybelse
Indenfor har vi mange store og små rum, lyse områder og hyggelige kroge. "Ormens hule" bruges blandt andet til dialogisk læsning, mens vores kreative rum giver plads til fordybelse. Vi har også to store kælderrum, hvor vi laver motorik, bevægelseslege, sang, musik og forskellige pædagogiske forløb.
Hver fredag bruger vi kælderrummene til fælles samling, hvorefter hele huset åbner op. Børnene kan bevæge sig på tværs af stuerne, lege med søskende og gå på opdagelse i forskellige aktiviteter.