Påklædning og skiftetøj

Vi forventer, at dit barn har rent og behageligt tøj på, som det kan bevæge sig i, og som må blive beskidt.

Dit barn skal altid have noget ekstra tøj til at ligge i sit rum, da det af og til kan være nødvendigt at skifte tøj i løbet af dagen, f.eks. hvis barnet er blevet vådt.

Tøjet skal være let for dit barn selv at tage af og på, da vi øver barnets evne til selv at kunne tage tøj af og på.

Det er dit ansvar som forælder, at dit barns tøj er alderssvarende, og at der er nok tøj til barnet.

Der skal altid være hjemmesko og regntøj/gummistøvler i barnets rum.

Dit barn skal have tøj, som passer til årstiden og vejret, da vi altid går ud - uanset vind og vejr.

Om sommeren skal barnet have shorts, T-shirts - kort og langærmet, sandaler, solhat og gerne badetøj.

Om vinteren skal barnet have en flyverdragt, hue, vanter (luffer) og vandtætte støvler.

Der må ikke være snore i barnets tøj, da barnet kan blive kvalt i dem. Hvis der er snore i dit barns tøj, fjerner vi dem.

Skriv dit barns navn i alt dets tøj, da vi ellers har rigtig svært ved at finde det, hvis det bliver væk.

Husk at sætte barnets ting ind i barnets rum, når du henter barnet. Er tingene ikke i rummet, når I går hjem, kan I ikke forvente, at de er i rummet næste dag.