Dagligdagen

Læs hvordan dagligdagen er tilrettelagt i institutionen, fra vi åbner om morgenen, til vi lukker om eftermiddagen.

Morgen

Børnehuset Jennumparken åbner kl. 06.20. Om morgenen er børnene samlet på én stue.

Mellem kl. 08.00 og 09.00 åbner de øvrige stuer.

Vi ser gerne, at børnene er afleveret inden kl. 09.00.

Formiddag

Børnene bliver tilbudt mad mellem kl. 09.00 og 09.30.

I løbet af formiddagen leger børnene inde eller ude, og vi laver diverse aktiviteter. Vores aktiviteter er planlagt ud fra vores og Randers Kommunes fælles mål og stuernes handleplaner.

Frokost

Børnene spiser frokost mellem kl. 10.30 og 11.30.

Hver stue har sine rutiner i forbindelse med måltidet. Det kan f.eks. være at vaske hænder, dække bord, hente mad i alrummet, rydde op og lignende.

Eftermiddag

Efter frokost leger børnehavebørnene ude på legepladserne, mens vuggestuebørnene sover til middag. Hvis dit barn ved overgangen til børnehave fortsat har brug for at sove til middag, kan du lave en aftale om dette med personalet.

Kl. ca. 13.30 kommer børnene ind fra legepladsen og spiser eftermiddagsmad.

Børnene bliver hentet i løbet af eftermiddagen. Vi tilstræber at sige ordentligt farvel og fortælle lidt om, hvordan dagen er gået.